40453525

      Du behøver ikke forandre dig for at udvikle dig.

       

      Anders - quote - billede-forandring

      … Men du kan ikke udvikle dig uden at forandre dig.

      Spørger man en flok medarbejdere: HVEM VIL GERNE HAVE FORANDRINGER ??!! så rækker alle hånden i vejret.

      Spørger man den samme flok: HVEM VIL GERNE FORANDRE SIG, SÅ DE FORANDRINGER KAN SKE??!! Så er det ikke sikkert, der kommer lige så mange hænder i vejret.

      Forandring betyder “at blive til noget andet”. Udvikling betyder “at vokse”.

      Der er stor forskel på, om incitamentet til forandring kommer udefra eller indefra. Når det kommer udefra, som nævnt ovenfor, kan det være så som så med lysten. Men kalder vi det i stedet udvikling, så sker der noget med lysten. Ingen ønsker at gå i stå – langt de fleste vil gerne udvikle sig.

      Personlig Udvikling står ofte højt på listen, når mennesker søger nye arbejdspladser, nye arbejdsområder. Det er ikke altid penge og arbejdstider, det handler om.

      Mennesker har en tendens til at stå i vejen for deres egen succes. For at skabe en succes , skal vi gøre noget nyt – og nyt kræver forandring. Og det er her mange kløjs i det, fordi forandring for mange har en negativ klang. Udvikling derimod klinger langt mere positivt, og med udviklingen kommer forandringen – og måske endda successen.

      Jeg vil give nogle gode råd, så du kan komme videre med din udvikling – eller i al beskedenhed bare komme i gang med en udvikling. Du kan bruge rådene til dig selv personligt – eller du kan bruge dem sammen med dit team, og sætte gang i den forandring (eller udvikling) som I har brug for, for at få succes.

      1. Vælg dit selskab med omhu.

      Lad nu vær’ med, at spilde din tid med de forkerte mennesker. – Livet er for kort til at tilbringe tid sammen med mennesker, der suger lykken ud af dig. Hvis nogen vil have dig i deres liv, vil de gøre plads til dig. Du bør ikke være nødt til at kæmpe for at få plads. Gør aldrig nogensinde dig selv til offer for personer, der konstant ignorerer og overser dit værd. Og husk, det er ikke dine venner, der står ved din side, når du er på de “højeste tinder”. Dine sande venner står ved din side når du er “nede i dalen.”

      2. Se læring frem for problemer

      Lad nu vær’ med, at løbe fra dine problemer. – se dem i øjnene. Nej det bliver ikke let. Der findes ikke nogen person i verden, der går upåvirket hen ved alle de slag de modtager. Det er ikke meningen, at vi øjeblikkeligt løser problemer. Det er ikke sådan vi er skabt. Faktisk så er vi sådan indrettet, at vi bliver vrede, triste, snubler og falder. Fordi det er hele meningen med at leve – at se problemer i øjnene, lære, tilpasse sig – og løse dem over en periode. Det er det, der i sidste ende former os til den person vi bliver.

      3. Med ærlighed kommer du længst

      Lad nu vær’ med, at lyve for dig selv. – du kan lyve overfor alle andre i verden, men du kan ikke lyve overfor for dig selv. Vores liv forbedres kun, når vi tager chancer, og den første og sværeste chance vi kan tage, er at være ærlige over for os selv.

      4. DU er vigtig

      Lad nu vær’ med, at sætte dine egne behov på vågeblus. – Det mest smertefulde er at miste sig selv, samtidig med at man elsker en anden for højt og i processen glemmer, at man selv er noget særligt. Ja, hjælp andre; men hjælp dig selv også. Hvis det på noget tidspunkt var vigtigt, at du skulle følge din passion og gøre noget der betyder noget for DIG, ja, så er det tidspunkt nu.

      5. Vær dig selv

      Lad nu vær’ med, at være en du ikke er. – En af de største udfordringer i livet er at være sig selv i en verden, der prøver at få dig til at være som alle andre. Nogen vil altid være smukkere, nogen vil altid være klogere, nogen vil altid være yngre, men de vil aldrig være DIG. Lad være med at ændre dig kun fordi folk skal kunne lide dig. Vær dig selv og så vil de rette mennesker elske den rette dig. Hvis du ændrer dig, så skal det være fordi du udvikler dig

      6. Lad ikke fortiden holde dig tilbage

      Lad nu vær’ med, at holde fast i fortiden – Du kan ikke starte det næste kapitel af dit liv, hvis du bliver ved med at genlæse det sidste.

      7. Elsk læringsprocessen

      Lad nu vær’ med, at være bange for at begå fejl. – At få noget gjort og det går galt, er mindst 10 gange så værdifuldt end intet at gøre. Hver eneste succes har et kølvand fuld af nederlag, og hvert nederlag leder hen mod succes. Det er dumt at fortryde de ting du IKKE fik gjort – for de er værre end de ting du fik gjort.

      8. Det hedder erfaring, ikke fejl.

      Lad nu vær’ med, at bebrejde dig selv for gamle fejltagelser. – Det kan være vi elskede den forkerte person og vi begræder de forkerte ting, men uanset hvordan noget er gået galt, så er en ting helt sikker, fejltagelser hjælper os med at finde den rigtige person og de ting som er rigtige for os. Alle mennesker begår fejl, har kampe, og endda fortryder ting fra fortiden. Men du ER IKKE dine fejltagelser, du ER IKKE dine kampe. Du er her nu med STYRKEN OG ANSVARET til at skabe din dag og din fremtid. Hver eneste ting, der er sket i dit liv har forberedt dig til det, som venter på dig.

      9.Lykken er inde i dig selv

      Lad nu vær’ med at købe lykke. – Mange af de ting vi ønsker er dyre. Men sandheden er, at de ting der virkelig tilfredsstiller os, er helt gratis – kærlighed, latter og arbejdet med det du brænder for.

      10. … Ikke inde i andre. Inde i DIG!

      Lad nu vær’ med, udelukkende at lede efter lykken hos andre. – Hvis du ikke er glad med hvem du er indvendig, så vil du heller ikke blive glad i et længerevarende forhold med andre. Du skal skabe stabilitet i dit eget liv først, før du kan dele glæden og lykken med andre.

      potentiale

      En klog kvinde spurgte mig en gang: “Ved du hvor i verden det største ikke-udnyttede potentiale befinder sig? – Øøøh!? “På alle kirkegårdene i hele verden”

      Hun har ret…. når vi ser på en gravsten, så er der – udover navnet på afdøde – 2 årstal. Livet handler om den tankestreg, der er imellem de to årstal. “It’s all about the dash” sagde hun til os.

      #11. Få fingeren ud

      La’ nu vær med at være inaktiv. – Lad være med at tænke så meget over tingene, så det skaber problemer som ikke eksisterede i første omgang. Valuér situationerne og tag action. Du kan ikke ændre det, du undgår at konfrontere. Fremskridt involverer risici. Basta! Man kan ikke lære at svømme bare ved at læse en bog om det. Kast dig ud i bassinet, men husk at bevæge arme og ben – vær aktiv.

      # 12. Ind og ud af Komfortzonen

      La’ nu vær med at tro du ikke er klar. – Ingen føler sig nogensinde 100% klar når en mulighed viser sig. Fordi de fleste store muligheder i livet tvinger os til at vokse ud af vores komfortzone. Hvilket er ensbetydende med at vi ikke er helt komfortable – i starten. Oplev magien i at udvide din komfortzone. Du vil blive meget forbavset og du vil få en følelse af stolthed.

      #13. Relationer

      La’ nu vær med at dyrke relationer på forkert grundlag. Kontakter og forhold skal vælges med omhu. Det er bedre at være solist end at være i dårligt selskab. Ingen grund til at presse på. Hvis det er meningen det skal ske, så vil det ske – når tiden er den rette, når personen er den rette og årsagen er den rette. Bliv engageret når du er klar, ikke når du er alene. Det gælder både i kærlighedslivet og i forretningssammenhænge og i andre sociale forhold.

      #14.  Brændt barn….

      La’ nu vær med at afvise nye forhold bare fordi de tidligere ikke fungerede. Du vil indse at livet vil tilbyde dig et formål med alle dem du møder. Nogle vil teste dig, nogle vil bruge dig og nogle vil lære dig. Men vigtigst af det hele så vil nogle få det bedste frem i dig. Og meget ofte vil du se tilbage på meget ubehagelige situationer, meget usympatiske mennesker – og du vil indse at du med taknemlighed kan sige: Det fik mig videre.

      #15. Forbedr dit handicap

      La’ nu vær med at konkurrere mod alle mulige andre. – Hold op med at bekymre dig om hvad andre gør bedre end dig. Koncentrer dig om at slå dine egne rekorder hver dag. Succes er kun en kamp imellem DIG og DIG SELV. Det er derfor golf er en genial sport. Du kæmper mod dig selv og dit handicap kan blive lavere og lavere. Men ikke kun i forbindelse med sport eller kundskaber i andre sammenhænge – dine egne personlige begrænsninger kan også ”bekæmpes”.

      #16. Misundelse og jalousi

      La’ nu vær med at blive misundelig på andre.  – Misundelse er evnen til at tælle andres succeser i stedet for dine egne. Og på samme måde med jalousi. Følelser kan være svære at undertrykke, men gennem forståelse og accept af andres frihed, andres valg og andres nye erobringer, så kan man nå langt. For jalousi og misundelse er både irrationelle og nedbrydende.

      #17. Klynk, klynk, klynk – STOP DET

      La’ nu vær med at beklage dig og have ondt af dig selv. – Livets krumspring bliver dig tildelt, ikke uden grund – måske for at du ændrer kurs i en retning, der er mere dig. Det er almindeligt at man ikke forstår det i momentet og det kan være hårdt. Men reflekter på de negative ting krumspring, som ramte dig i fortiden. Du vil nok indse at de førte til dig til et bedre sted, person, bedre sindsstemning eller situation. Så smil! Lad alle i dag vide at du er meget stærkere end du var i går, og så bliver du stærkere.

      #18. Nag og tilgivelse

      La’ nu vær med at bære nag. – Lad være med at leve livet med had i hjertet. Du ender med at skade dig selv mere end de mennesker du hader. Tilgivelse er IKKE at sige, “Det du gjorde er okay.” Det er at sige, “Jeg har ikke tænkt mig at det du gjorde mod mig skal ødelægge min lykke og mit liv” Tilgivelse er svaret… slip det, find fred, befri dig selv! Og husk, tilgivelse er ikke kun at tilgive andre mennesker. Du skal også tilgive dig selv. Tilgiv dig selv, fortsæt fremad og bliv bedre næste gang. Du vil opdage at du kan have skyldfølelse over at du på et tidspunkt har båret nag, men stop op og tilgiv både udadtil og indadtil.

      #19. Hæv dine standarder – ikke det modsatte

      La’ nu vær med at lade andre hive dig ned på deres niveau. – Nægt at sænke dine egne standarder for at imødekomme dem som nægter at hæve deres. Og på nemmeste vis, sørg for at du stiller nye forventninger til dig selv, for selv om du betragter andres standarder som værende utilstrækkelige, så kan du også selv forbedre dine.

      #20.  Åh og ih og nu skal du høre hvorfor

      La’ nu vær med at spilde tid på at forklare dig over for andre.  – Dine venner har ikke brug for det og dine fjender vil alligevel ikke tro på det. Gør det du i dit hjerte ved er rigtigt. Så undgå den form for behagesyge, der resulterer at du undskylder og forklarer dig konstant.

      nyhedsbrev